Løgstør Camping er beliggende i den smukke Christiansminde Skov. Vores plads ligger midt i byen, er nabo til skoven og kræver kun en kort smuk gåtur, før du kommer til havnen og Frederik VII’s Kanal.
På Løgstør Camping har vi 123 standpladser. 21 pladser på 14 meter og 101 pladser på 11 meter. Alle med eget strømstik. Vi tilbyder teltpladser med gode muligheder for læ til de lette campister. Vores store servicebygning ligger midt på pladsen og indeholder alt, hvad du har brug for: toilet, bad, familiebade, indendørs og udendørs køkken, fællesstue, overdækket havestue, vaskemulighed og kummeudslag.
Derudover har vi legeplads med hoppepude og gratis trådløst internet på hele pladsen.
Vi tilbyder vintercamping, så I kan opleve efteråret og vinteren i Løgstør.
Løgstør Camping er en hyggelig campingplads med skøn natur omkring sig, og gode muligheder for at opleve muslingebyen Løgstør som har meget at tilbyde